Traumer, PTSD og psykologisk tilpasningsevne

Den 15. november får skolens psykologielever besøg af Anne Agerbo, som er psykolog og en del af ”lån en ekspert” - panelet hos DIIS.
Anne Agerbo arbejder med traumeoverlevere og deres familier samt superviserer og underviser professionelle i traumebehandling. Hun er optaget af, hvordan traumer kommer til udtryk, hvordan traumer overføres igennem generationer og af den sociale støttes betydning for traumeheling, trivsel og tilpasning til livet efter traumehændelsen.

 

På den anden side af skærmen er et menneske

Ved en fællestime onsdag den 28. september 2016 holdt Emma Holten oplæg for skolens elever om emnet Digital mobning og privatliv og inviterede til debat.

Psykologiholdet 2c skriver om Emma Holtens oplæg:

Emma Holten fungerede som en fantastisk rollemodel for elevgruppen, fordi hun har en stærk karakter og bruger sin egen historie til at tale direkte til hver enkelt elev. Hun ser ikke ned på vores generation eller vores daglige vaner, men fremhæver i stedet behovet for reformer i det daglige frem for en revolution. Her snakker hun om små ændringer i vores daglige adfærd på nettet, der skal gøre hele forskellen.

Emma Holten blev i 2011 udsat for hævnporno. Private nøgenbilleder, som hun havde sendt til sin daværende kæreste, blev delt på nettet uden hendes samtykke, og hun blev efterfølgende italesat som billig, og folk skrev til hende, at hun skulle skamme sig. Dette skete i et sådant omfang, så hun til sidst selv begyndte at tro på det. Hun fik social angst og turde ikke bevæge sig ud i det offentlige rum. Emma Holten blev dengang positioneret meget negativt som en, hun ikke selv kunne genkende og ikke havde lyst til at være. Hun oplevede at miste kontrollen med sin identitet og med, hvilken del af hende som skulle fremvises for offentligheden. Før havde Emma Holten en anden social identitet, men efter nøgenbillederne blev denne taget fra hende. Folk dømte hende udelukkende på de billeder, der var lagt ud af hende og ikke på hendes personlighed eller bedrifter.

I Emma Holtens historie og mange andre pigers lignende historier, bliver pigernes privatliv krænket og udstillet i offentligheden. Mange piger mister deres selvrespekt og kommer til at tro, at de andres beskrivelse af dem stemmer overens med, hvem de i virkeligheden er.  Pigerne kan komme til at tvivle på, hvem de egentlig er, og der kan opstå identitetsforvirring. Samfundet lærer piger, at det er dem, der er klamme og uværdige, når de vælger at dele et nøgenbillede, og det derefter bliver offentliggjort. Hver gang der bliver talt om nøgenbilleder i medierne, er der altid nogle, der synes, at det er pigernes egen skyld. Det er det ikke, siger Emma Holten.

Når teenagedrenge bestemmer sig for at deltage i diverse grupper på nettet, som deler nøgenbilleder og udstiller piger, er de stærkt påvirkede af en lyst til at finde en social identitet. Med denne sociale identitet kan der følge respekt og status, som de måske ikke finder andre steder. I gruppen gejler drenge hinanden op og giver en positiv tilbagemelding på blandt andet deling af nøgenbilleder. Denne positive tilbagemelding er hvad der driver drengene, i en sådan at grad at man er villig til at bøje egen moral.

På trods af at disse grupper på internettet består af flere tusinde medlemmer, er de alligevel tæt knyttede, da de er dybt afhængige af hinanden. De står over for den udfordring, at det de gør ikke blot er ildeset i samfundet men også ulovligt. En gensidig solidaritet mellem gruppens medlemmer er altså vigtig, fordi man i en gruppe som er så presset ude fra, er nødsaget til at have en stor tillid til hinanden. Dette ydre pres kan skubbe gruppens medlemmer endnu tættere sammen, og når man er omringet af mennesker med samme holdning som en selv og ikke reflekterer over sin egen opførsel, får man blot yderligere retfærdiggjort sine handlinger.

Emma Holten fungerede som en fantastisk rollemodel for elevgruppen, fordi hun har en stærk karakter og bruger sin egen historie til at tale direkte til hver enkelt elev. Hun ser ikke ned på vores generation eller vores daglige vaner, men fremhæver i stedet behovet for reformer i det daglige frem for en revolution. Her snakker hun om små ændringer i vores daglige adfærd på nettet, der skal gøre hele forskellen.

*  *  *  *  *

Fællestimer

I årets løb arrangeres fællestimer på tværs af årgangene. 

Udskriv
PDF