Drughunter Dysten

er stadig aktuel. I år deltager 3 elever.

 

Sidste nyt fra Drughunter Dysten:

drughunter-april15

Så løb Drughunter Dysten af stablen. Her ses Dea og Sarah fra 2.a Science 2 med deres bud på en behandling af multipel sklerose med stamceller lavet af personens egne hudceller.

Det blev til en rigtig spændende dag hos Lundbeck med spændende foredrag om hjernen, ministerbesøg af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen og en masse spændende bud på hvordan man kan behandle alt fra amfetaminafhængighed til Alzheimers.

Forskerbesøg:

Hvordan behandler man neurologiske lidelser?

Den 10. marts kom Annika Grønborg-Forsingdal forbi og fortalte om sin forskning i neurologiske lidelser. Hun laver en erhvervs-phd for Lundbeck, hvor man arbejder hårdt på at forstå hvad der ligger bag sygdomme såsom skizofreni. Mange af disse sygdomme kan man kun symptombehandle, og der er store bivirkninger ved den medicin man bruger. Annika gav en rigtig god opstart til arbejdet for Science 2 med at producere posters. Eleverne kommer i deres posters med forslag til hvordan man kan behandle forskellige neurologiske lidelser.

drughunter-mar2015

Science 2 (studieretningen matematik-biologi-kemi) deltager i Drughunter Dysten

Mere om Drughunter Dysten

I år stiller Science 2 hold til at kæmpe mod de andre science gymnasier i Drughunter Dysten. Dysten er arrangeret af Lundbeck for at gymnasieelever får indsigt i udviklingen af nye lægemidler og giver mulighed for at kombinere undervisningen i biologi og kemi, som indgår i Science 2 studieretningen, med en anvendelsesorienteret indsigt i forskning og udviklingsarbejdet hos Lundbeck.

Under forløbet får eleverne mulighed for at møde forskere fra Lundbeck via foredrag på de deltagende gymnasier. De får indsigt i de arbejdsformer, der knytter sig til arbejdet som forsker, samt i hvordan biologiske, kemiske og bioteknologiske kompetencer bringes i anvendelse for at løse problemstillinger relateret til udviklingen af nye lægemidler.

drughunterdysten

Konkurrencens opgaver er udformede så vi møder kompetencemål fra fagenes læreplaner, så eleverne lærer dele af den biologi de skal kunne, gennem konkurrencen.

Se mere om Drughunter Dysten på Lundbecks hjemmeside på dette link:
http://www.lundbeck.com/drughunters/drughunters/drughunters

Eksempler på andre forløb i Science 2- studieretningen:

Økologi

Science 2 har netop afsluttet økologi med deres egne designede økosystemer. Økosystemerne var lukket fuldstændig af til omgivelserne, og eleverne kunne derfor måle hvor meget ilt og kuldioxid der blev produceret. Sjældent har en regnorm haft så god udsigt!

Eleverne har afsluttet med videorapporter over deres forsøg. Se klip fra videorapporterne her:

 

Hygiejne på skolen!

Science 2-eleverne har været ude og undersøge hygiejnen på skolen. Vi kan hermed meddele at det måske er en god ide at vaske hænder efter du har haft fat i dørhåndtaget til 521. Til gengæld ser det ud til at kantinen bliver gjort dejligt ren, så god appetit!

hygiejne
Udskriv
PDF